
Ny hos Løndal og hvad så..?
Løndal Industri er en virksomhed med meget varierede opgaver og en fleksibel arbejdsform. Det stiller store krav til virksomheden og dermed også til den enkelte medarbejder. Til gengæld får du gode muligheder for både faglig og menneskelig udvikling, bl.a. via vores årlige Personale Udviklings Samtaler med fokus på den enkeltes udvikling.
Som nyansat medarbejder hos Løndal Industri sluses du gradvist ind i virksomheden og du bliver præsenteret for både kollegaer og ledelse. Du får udleveret vores personalehåndbog med alle praktiske oplysninger og
samtidig bliver du orienteret om virksomhedens værdier, visioner og holdninger.
Vi har et højt informationsniveau og har bl.a. et månedligt stormøde og ugentlige TPM produktionsmøder. Hertil kommer, at vi har et internt nyhedsbrev, "Spåntrykken", som bringer nyt om stort og småt.



